Neuropatalogi - En tikkende bombe, mange overser

Forestil dig dette: Du går en tur med din mor på tres. Hun har lige så længe du kan huske, været fysisk aktiv. Gået til roning i weekenderne, pilates hver torsdag og sågar vandpolo da hun var yngre. Hun har cyklet en del, gået massere af ture og tager stadigvæk den dag i dag, trapperne selvom elevatoren er tilgængelig. 

Din mor er i dine - og nok mange andres øjne - sund og rask og har en lys pension foran sig. Men pludselig, mens i går der og snakker, begynder hun at beklage sig over, hvordan hendes venstre arm føles pludseligt tung. Som om, at hun har fået en stor håndvægt i hånden, der trækker hendes venstre arm ned mod asfalten. Hendes udtale bliver anderledes og du synes, at hun begynder at opføre sig underligt. Du spørger, om hun er okay, men hun vrisser af dig. Noget hun ellers aldrig har gjort, men faktisk er begyndt at gøre på det sidste. 

Pludselig begynder hun at vrøvle med ordene og du forstår ikke længere, hvad der bliver sagt. Det hele lyder som én stor pærevælling af ord, der ikke giver mening i udtalen. Hendes venstre undvig begynder så småt at hænge og hun får svært ved at holde savlet inde i hendes mund. 

I næste nu reagerer hun ikke længere, når du taler til hende og hun falder om på jorden.

Paramedicinere tjekker efter luftveje, åndedræt, cirkulation, hæmninger og noterer straks hvad du har at sige omkring din mor, inden hun faldt om. At armen blev tung, at hun vrøvlede, blev aggressiv og begyndte at savle. Paramedicinerne tager hende med til akutmodtagelsen, hvor hun med det samme får lavet en neurologisk undersøgelse. Patienten har en GCS 10, men er ikke kontaktbar. Hun kan selv trække vejret og hendes reflekser er udvidede og øgede på venstre ekstremiteter. Musklerne føles rigide under en passiv ledbevægelighed, udført af sundhedspersonalet. 

Patienten bliver sendt akut til MR-scanning, som påviser et subarachnoidalt hæmatom (hjerneblødning), foresaget af langvarige små mikrooverrivninger af a. cerebri media. Hæmatomer har presset på tentorium superior, ind til laterale ventrikel og hvis blødningen ikke standses, vil den modsatte hæmisfære også blive afficeret. 

Patienten bliver kørt til operationsbordet og neurokirugerne ankommer. Der bores op i kraniet og denne pilles fra. Hæmatomet er tykt og mørkt. Det har tilsyneladende ligget der i lang tid. Der skæres igennem dura, og arachnoidea mater og der suges og coiles. 

Patienten er i livstruende tilstand og en stor del af gyrus postcentralis er nekrotiseret. En del af det anterioe gyros ved sulcus centralis er også påvirket. Patienten vil højest sandsynligt være følelsesparalyseret på mere eller mindre hele venstre halvdel og måske endda også på højre. 

Din mor vågner omsider op efter flere dage, hvor din familie og du har været bange. Hun kan ikke lukke venstre mund og må fodres igennem en sonde der løber ind gennem hendes næse. Al muskulaturen i venstre side af ansigtet er slapt. Øjenlåget hænder og hun kan ikke tale ordenligt. Ordene giver simpelthen ingen mening. Som om, at tungen bare er en stor klump, der er i vejen for hende. Ligeledes hænder venstre arm, som hun hverken kan mærke eller bruge. Det skær i dit og din families hjerte. 

Hvorfor neurologisk undersøgelse er vigtig

Den neurologiske undersøgelse, som læger, fysioterapeuter, osteopater mv., er uddannede i, kan betyde liv eller død. Tilfældet ovenover er fiktivt, men kunne lige så godt være en sand case. Som sundhedsfaglig kan og skal vi kende til alverden af både apoplexier (strokes) såsom de hæmoragiske som i mit eksempel, men også infarkterne. Vi skal kende til hydrocephalus, neuralrørsdefekter, parkinsons, Huntingtons, multibil sklerose, amyotrofisk lateral sklerose, Myostenia Gravis, hjerne/rygmarvs tumorer, epilepsi og mange andre neuropatologiske sygdomme. Med viden om disse sygdommes ætiologi, prævelens, incidens og symptomer, kan vi opsnappe borgere/patienter/klienter ude i samfundet inden de ligger på asfalten lige som med moderen i eksemplet ovenfor. Måden vi fanger dem på er blandt andet igennem det gyldne redskab: den neurologiske undersøgelse. 

Vi tester for sensibilitet gennem berøring, tryk, temperatur, diskrimination, propioception, smerte, syn, hørelse, balance, smag, lugt med mere. Vi tester ligeledes for reflekser af både autonom muskulatur (glatmuskulatur) og skeletmuskler, såsom patella-refleksen, bracioradialis mm. Vi laver kranienerve undersøgelse fra I-XII, hvor nerver som n. fascialis og trigeminus ofte er nogle, der ryger, og som er nemme at opfange. 

Men går patienten aldrig til en læge, fys eller osteopat med viden inde for dette, kan det være fatalt.